Fundraising - The Call Company - The Call Company
Fundraising

Fundraising

Hos The Call Company har vi en hel afdeling dedikeret til fundraising, hvor vores medarbejdere ringer ud på vegne af NGO’er for at hverve nye bidragsydere, medlemmer eller donorer. Med mere end 30 referencer på sådanne virksomheder har vi igennem årene erhvervet os stor erfaring og kompetencer indenfor området. For os handler fundraising om meget mere end salgstaler og argumentationer. Det handler i lige så høj grad om indsigt og engagement hos vores medarbejdere, for det skinner utvivlsomt igennem i den anden ende af røret – og resulterer i, at dine kunder får en god oplevelse.

Ud med pistolsalg og ind med kvalitet

Det er vigtigt for os, at vores kunder føler sig involveret i så stor en grad, de ønsker, og at de samtidig føler, at de trygt kan outsource deres fundraising hos os uden at være i tvivl om, hvorvidt deres virksomhed bliver repræsenteret på rette vis. Derfor indgår vi i et tæt samarbejde, hvor du som kunde er en stor del af coachingen af medarbejdere og forberedelse af de enkelte projekter, så vi sikrer, at hvert enkelt opkald opnår en høj kvalitet. Et eksempel kan gives, når vores kunder sidder ”på lyt” hos en medarbejder. Den oplevelse kunden får af at lytte til den samtale, der udspiller sig i telefonen, skal gerne stemme overens med kundens forventninger til præsentation, medarbejderprofil, faglighed m.v. I kraft af at vores medarbejdere brænder for de enkelte sager og projekter på et personligt plan, sikres en høj kvalitet i opkaldene, hvor gode dialoger og efterladte indtryk prioriteres højt. Vi lover dermed vores kunder, at vi konstant vil jagte den fine balance mellem kvaliteten i det, vi laver og effekten af de resultater, vi genererer. Læs også om vores lotalitetsprogram, hvis formål er at sikre, at dine kunders levetid bliver så lang som mulig.

Etikken er i højsæde

Etik er et væsentligt parameter i vores hverdag, og det har vi valgt at oversætte til ”opførsel”. Det betyder blandt andet, at vi følger ISOBRO’s indsamlingsetiske retningslinjer, så der til enhver tid er fuld og hel åbenhed omkring, hvem vi er samt hvordan og for hvem vi arbejder. Disse retningslinjer indebærer, at der skal:

  • Udvises respekt for bidragsyderens integritet og handlefrihed
  • Eksistere åbenhed om organisationens formål, ledelse og økonomi
  • Herske troværdighed vedrørende indsamlingens formål og brugen af de indsamlede midler

Overvejer du at få hjælp til din hvervning for at øge din volumen og samtidigt sikre kvalitetsopkald, så står vi klar ved telefonen til at tage en uforpligtende snak om dine behov og ønsker.