Bonnier Publications

Professionel telemarketing med gode resultater

Bonnier Publications er Nordens største udgiver af magasiner. Med den størrelse kræver det et kæmpe salgs- og rekrutteringsapparat at sidde med telemarketing in-house. Derfor har Bonnier Publications valgt at outsource al deres telemarketing til eksterne callcentre som blandt andet The Call Company. Det er et samarbejde, der siden begyndelsen i 2010 har været præget af en høj grad af professionalitet og gode resultater.

Da Bonnier Publications er Nordens største udgiver af magasiner med 50 titler, som blandt andet Illustreret Videnskab, I Form og Historie, ville det kræve et stort setup at håndtere både salgs- og rekrutteringsdelen ved telemarketing internt hos Bonnier. Desuden mener Andreas Arildsen, Area Sales Manager hos Bonnier Publications, at man lige så godt kan udnytte de kompetencer, der findes eksternt hos callcentre som The Call Company. Det er netop også derfor, at Bonnier siden 2010 har valgt at samarbejde med The Call Company om at skabe gode relationer og abonnementer på hele deres magasin-portefølge.

”Der findes nogle dygtige og kompetente spillere, som The Call Company, på markedet af callcentre, hvor telemarketing er det de ånder og lever for og kæmper for at gøre sig unikke til at udføre. Så hvorfor ikke udnytte de muligheder og kompetencer, der ligger der. Derudover har jeg selv siddet på den anden side og arbejdet på et decideret telemarketingbureau, så jeg ved, at det kræver utroligt fokus og gennemprøvede kompetencer at arbejde med uddannelse og rekruttering af medarbejdere”, uddyber Andreas.

Et positivt samarbejde med en professionel tilgang

I de 6 år Bonnier Publications og The Call Company har samarbejdet har der altid været en positiv og konstruktiv dialog med ugentlige statusopdateringer fra The Call Company og kvalitets- og samarbejdsfeedback fra Bonnier, hvor både stort og småt er blevet drøftet.

”Vi har altid været glade for samarbejdet, og The Call Company er yderst professionelle. Hvis man har nogle udfordringer eller ting, man gerne vil have implementeret, så bliver det gjort på en god og ordentlig vis. Derudover bliver der stillet de rigtige spørgsmål, og der kommer det rigtige modspil. Generelt har man en ro i maven om, at tingene bliver gjort ordentligt, og at der bliver fulgt op på de ting, vi taler om. Og så har de en lækker lokation centralt i Aarhus, der gør det fedt at komme på besøg til statusmøder, briefings, lancering af produkter osv.”, fortæller Andreas.

I sidste ende betyder resultaterne mest

Selvom samarbejdet både på det personlige og professionelle plan har fungeret rigtig godt, handler det som i en hvilken som helst anden virksomhed også for Bonnier Publications om at sælge deres produkter. Derfor er det i sidste ende også resultaterne, der betyder mest.
”Overordnet set er jeg selvfølgelig mest interesseret i, at der bliver lavet nogle gode resultater – og dem er jeg tilfreds med. Og med resultater mener jeg både hitrates og hvor lang tid kunden bliver som abonnent. Derudover er det bare dejligt, at man også ”connecter” med de enkelte personer, der sidder på projektet og kan snakke fodbold med Jonathan og jagt med Torben”, forklarer Andreas.

Fakta om samarbejdet:

Læs mere om Bonnier Publications

Download casen her

"Vi har altid været glade for samarbejdet, og The Call Company er yderst professionelle. Hvis man har nogle udfordringer eller ting, man gerne vil have implementeret, så bliver det gjort på en god og ordentlig vis. Derudover bliver der stillet de rigtige spørgsmål, og der kommer det rigtige modspil. Generelt har man en ro i maven om, at tingene bliver gjort ordentligt, og at der bliver fulgt op på de ting, vi taler om."

Andreas Arildsen, Bonnier Publications
Til toppen