Dyrenes Beskyttelse - The Call Company - The Call Company

Et proaktivt og løsningsorienteret samarbejde

Efter løbende dialog og med et ønske om at kigge ind i nye kanaler til hvervning af støttemedlemmer, indledte Dyrenes Beskyttelse et samarbejde med The Call Company. Et samabejde med præg af en høj grad af proaktivitet og et konstant fokus på optimering for at opnå de absolut bedste resultater.

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyreværnsforening, hvis målsætning er at hjælpe dyr i nød, stoppe overgreb mod dyr og kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. Da foreningen er finansieret af private midler, er de afhængige af frivillige bidrag og en kontinuerlig hvervning af faste støtter. For at få kontakt med flere dyrevenner og hermed opnå en større volumen indgik de et samarbejde med The Call Company om at finde nye måder at generere medlemmer på.

”Efter flere dialoger med The Call Company, som har en løsningsorienteret tilgang til lige netop vores situation, sagde vi ja til et samarbejde, og det er vi glade for. Der har fra start af været en høj grad af nysgerrighed og innovation fra deres side, hvor de hele tiden er kommet med forslag til, hvordan vi kan optimere og justere til noget endnu bedre”, fortæller Tina Engberg, som er fundraisingchef hos Dyrenes Beskyttelse.

Der er en første gang for alting

Dyrenes Beskyttelse har i 10 år haft egen telemarketing, men med et ønske om at nå ud til endnu flere potentielle støttere valgte de også at outsource til eksterne samarbejdspartnere som The Call Company, blandt andet ved at prøve kræfter med andre typer leads.

”Vi har ikke før prøvet at lade andre ringe for os. Vi havde brug for en ny kanal til at generere støttere i overensstemmelse med vores vækstmål. Jeg er blevet positivt overrasket, for der har været en rigtig god performance på emnerne”, forklarer Tina.

Glade og engagerede medarbejdere

I forbindelse med at projektet blev skudt i gang var Dyrenes Beskyttelse på besøg hos The Call Company for at holde briefinger, spørgemøder og sidde med på lyt hos de medarbejdere, der skulle ringe på vegne af dem. Ifølge Tina var det en meget positiv oplevelse, som gav en ro i maven omkring det fremtidige samarbejde.

”Det gav en rigtig god fornemmelse, da vi var på besøg for at se, hvordan det hele var sat op og møde de personer, der skulle arbejde med vores projekt. Der er utrolig meget dynamik på arbejdspladsen, og selvom der selvfølgelig er en performancekultur med specifikke mål for medarbejderne, så har de det sjovt og er glade, mens de er på arbejde”, siger Tina.

Det betyder meget for Dyrenes Beskyttelse, at de personer der ringede på deres projekt var engagerede i deres sag.

Fakta om samarbejdet:

  • Allerede halvvejs inde i testen blev der opjusteret til dobbelt så mange emner på grund af god performance.
  • Samarbejdet med The Call Company og Dyrenes Beskyttelse har udviklet sig fra at bearbejde eksterne affiliate leads til også at omhandle egne indsamlede emner fra Dyrenes Beskyttelse, hvor forventningen er, at The Call Company med deres kompetencer kan løfte performance til nye højder.

Læs mere om Dyrenes Beskyttelse

Få et uforpligtende tilbud

Kontakt vores direktør, Jonathan, på 31 78 49 06 eller jno@thecallcompany.dk og få et bud på, hvordan vi sammen kan indfri jeres målsætninger for god kundeservice.