Gyldendals Forlag - The Call Company

Et fælles ansvar og udbytte

Med Danmarks største bogklub valgte Gyldendals Forlag at outsource al deres opsøgende salg hos eksterne samarbejdspartnere. Det blev til et tæt samarbejde med The Call Company med et fælles ansvar om at lykkes og et fælles mantra for samarbejdet, der hed ”Alle skal have noget ud af det”.

Gyldendals Forlag samarbejdede med The Call Company om at skaffe medlemmer til deres bogklub, som har været koncentreret omkring winback på tidligere medlemmer. Selvom Gyldendals Forlag havde haft på tale, at de skulle in-source deres telemarketing, valgte de at køre det eksternt for at koncentrere sig om produkterne frem for den daglige drift af salgsarbejdet.

”Det er ikke fordi, at det ikke kunne lade sig gøre med et internt setup. Det ville bare kræve flere hænder og kompetencer selv at skulle stå med projektstyring, salgstræning og hele den del, der handler om ledelse og motivation af medarbejdere. Med det her samarbejde, kan vi nøjes med at have en ansat til at gå ned i detaljen omkring samarbejdet med The Call Company og de øvrige partnere og fokusere meget mere på det slutprodukt, der kommer fra dem”, forklarer Brian Thim Kromann Jensen, tidligere Head of TM and Partners hos Gyldendals Forlag.

Man er to til tango

Da Brian blev ansat hos Gyldendals Forlag, blev han positivt overrasket over, hvor meget der var tale om et partnerskab og samarbejde med The Call Company. Det var nemlig ikke noget, han havde oplevet i telemarketingbranchen før.

”Jeg er positivt overrasket over, hvordan et samarbejde med The Call Company fungerer, for det er jo rent faktisk et partnerskab, hvor det handler om at finde en fællesnævner. Det jeg tidligere har erfaret i branchen er, at partnere oftest skal ned på knæ og tigge og bede, og at de bare skal være taknemmelige for at være partnere. Sådan er det slet ikke her. Der oplever jeg klart, at man er to til tangoen, og det er fedt. Jeg får jo ikke noget ud af i længden at tale om, at prisen bare skal være billig og presse dem. Det er et ustabilt setup, for vi skal jo alle have noget ud af det”, fortæller Brian.

Engagerede medarbejdere med et højt produktkendskab

Foruden ugentlige samtaler mellem Brian og The Call Company bestod samarbejdet også af, at Gyldendals Forlag kom på besøg så ofte de havde lyst og lærte salgslederne at kende og fik en snak med de salgsagenter, der ringede på deres projekter.

”Jeg har et klart indtryk af, at The Call Company har nogle folk, der interesserer sig for det produkt og den verden, de sidder med. Jeg kunne for eksempel sagtens ringe til Mariam og Anna, som er salgsledere, og spørge ind til hvilke bøger, der rører sig, og hvilke de godt kunne tænke sig at have med på salgslisten, og så ville de i løbet af dagen komme med et kvalificeret bud. Det oplever jeg ikke, at vores andre partnere gør ligeså proaktivt, og derfor har jeg prikket lidt til dem i år og fortalt den gode historie om The Call Company – og så sker der som regel noget hos kollegerne i markedet”, udtaler Brian med et smil.

I forlængelse heraf mener Brian, at professionalitet drejer sig om, hvordan man bærer sig selv fra ledelsen og nedefter.

”Jeg sammenligner på kryds og tværs de partnere, vi bruger, og det der er kendetegnet for mig ved The Call Company er, at det er en professionel drevet virksomhed. Og det giver jo noget tryghed for Gyldendals Forlag”, afslutter han.

Fakta om samarbejdet:

  • The Call Company ringede på winback og leads for Gyldendals Forlag og behandlede i gennemsnit 20.000 kundeemner om måneden.

Læs mere om Gyldendals Forlag

Få et uforpligtende tilbud

Kontakt vores salgschef, Michael, og få et bud på, hvordan vi sammen kan indfri jeres målsætninger for god kundeservice.

Det siger vores kunder

"Jeg sammenligner på kryds og tværs de partnere, vi bruger, og det der er kendetegnet for mig ved The Call Company er, at det er en professionel drevet virksomhed. Og det giver jo noget tryghed for Gyldendals Forlag."

Brian Thim Kromann Jensen, Gyldendals Forlag