Job som salgsagent

Job som salgsagent

Hvad skal du lave som salgsagent hos The Call Company?

Du elsker at tale med folk og give kunder en god oplevelse. Du tør tage en udfordring, har lyst til at sælge og vil teste dig selv og dine evner af. Det vil derudover være en stor fordel, hvis du er åben og udadvendt og kan lide at have det sjovt med dine kolleger. Og så skal du selvfølgelig kunne tale flydende dansk.

Du vil sidde ved telefonen og ringe ud til nye eller eksisterende kunder og enten lave salg af bøger, telefoni, livsstilsmagasiner eller medlemskaber for en lang række foreninger. Vi har et hav af forskellige projekter, og vi finder i fællesskab den type projekt, der tiltaler dig. Uanset om du er erfaren eller ej, så skal vi nok lære dig det hele, så længe du har motivationen.

Et arbejde som sælger hos The Call Company er mere end bare salg – det er kommunikation på højeste plan. Den viden og erfaring du får med salg og kundehåndtering, vil du kunne bruge senere i livet, hvis du drømmer om en karriere, hvor kontakt med forskellige mennesker er i fokus.

The Call Company tilbyder dig

Vi vil gøre alt for, at du bliver en succes i dit arbejde og føler dig set og anerkendt som medarbejder. Derfor vil der altid være coaches og ledere, som kan hjælpe dig med at yde dit bedste og samtidig sikre, at du går herfra glad og tilfreds hver eneste dag. Derudover tilbyder vi:

Hvem er The Call Company?

The Call Company tilstræber at være Danmarks bedste callcenter og for at være det, skal vi have de allerbedste medarbejdere. The Call Company arbejder med telemarketing på vegne af en lang række kunder og har kontor i det centrale Aarhus og København. Vi har en kultur, der er bygget op om åbenhed, seriøsitet og godt humør. Vi har gennem lang tid oplevet stor vækst og vil gerne blive ved med det, så derfor skal vi have nye dygtige, glade og ambitiøse medarbejdere, der kan hjælpe os mod endnu bedre tider.

Søg jobbet

Del med dine venner på

Hygge på arbejdet

Hygge og socialt samvær i hverdagen betyder alt for os, for vi vil så gerne skabe en god arbejdsplads for dig og dine kolleger. Den bedste måde at vise dig det på er, hvis du kommer på besøg, men indtil da, kan du få et lille sneak peak i billedgalleriet til højre.

 

Det vil jeg gerne være en del af!
Til toppen