Job som salgscoach

Job som salgscoach

Du er vores nye salgscoach i The Call Company

The Call Company leder efter en imødekommende, dygtig og motiveret salgscoach, der skal hjælpe vores team bestående af 20-30 fundraisere med sparring, produktviden, motivation og få dem til at sælge en masse af de produkter, vi sælger.

Vi i The Call Company arbejder med outbound telemarketing for en lang række kunder. I afdelingen hvor vi lige nu søger en ny salgscoach vil du skulle coache et team på ca. 20 fuldtidsmedarbejdere, der laver fundraising for NGO’er, patient/pårørende-foreninger og dyrevelfærd. Her er det blandt andet dit job at hjælpe dem med at levere fantastiske resultater, sørge for høj medarbejdertilfredshed og holde gejsten og motivationen høj hele tiden.

Hvad brænder du for?

Du kan formentlig selv sælge sand i Sahara over telefonen, og er nu klar til at hjælpe andre med at få deres potentiale forløst. Som coach er du instruerende, lyttende og nærværende og er der altid for vores medarbejdere, uanset om det går godt eller mindre godt. Du vil have tæt kontakt med vores medarbejdere og vil kontinuerligt hjælpe dem til bedre resultater. Du brænder for kommunikation over telefonen, du elsker at sælge og har samtidig hjertet på rette plads.

Hvordan ser din hverdag ud?

Din dagligdag vil foregå på gulvet blandt medarbejderne, hvor du det meste af tiden vil være på lyt hos medarbejdere for at hjælpe dem til at blive endnu bedre. Du vil coache medarbejdere inden for salgsteknikker, hjælpe dem med svære sager, men er samtidig også indstillet på at skulle ringe ud selv, når der er behov for det. Det er derfor vigtigt, at du er frisk på både at være coach, men også at hjælpe teamet til endnu bedre resultater på telefonen, når der er brug for det.

Vores medarbejderskare har mange forskellige baggrunde og er i alle aldre, men har det til fælles, at de er passionerede inden for præcis deres område af fundraising – det både ses og mærkes, når man er i afdelingen. Og der har vi nu brug for DIG for at blive endnu bedre!

I The Call Company går vi meget op i, at alle har det godt, og vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og arbejdsglæde. Vi arbejder i utrolig dejlige lokaler lige ved Rutebilsstationen i Aarhus, har egen kok i kantinen og sørger for at holde en masse arrangementer for at ryste alle så godt sammen som muligt – både fagligt og socialt.

Er du klar til at vise os, hvem du er, og at det her er dit drømmejob, så håber vi meget, at du vil gøre én af følgende to ting:

1. Søge jobbet med det samme lige her, hvor du klikker af ved ”Salgscoach” under “Hvilket job søger du?”.
2. Ringe for at høre mere om hvem vi er, hvad jobbet går ud på eller stille andre spørgsmål. Det kan du gøre til vores HR chef Jonathan Offersen på 3178 4906.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del med dine venner på

Til toppen