Hvem er The Call Company?

Vi er et Aarhus-baseret telemarketinghus på cirka 100 medarbejdere. Vi kombinerer menneskelighed, stabilitet og tryghed med skarpe, data & lean‑inspirerede processer, så vi kan tilbyde vores kunder en ”end‑to‑end” oplevelse fra lead til langsigtet, loyalt og ærligt samarbejde. Vi specialiserer os i NGO & fundraising, kundeservice og salgsopgaver, og vores tilgang — Service by feeling — vi prioriterer fastholdelse og udvikling af eksisterende kunder fremfor kortsigtet nysalg, med afsæt i en ekstraordinær kundeoplevelse. Resultatet er højere livstidsværdi, fuld GDPR‑compliance og målbar performance.

Vi kan blandt andet varetage services såsom kundeservice, telefonsalg, fundraising og mødebooking for din virksomhed.

Kvalitet, etik og privatliv er i højsæde

Det afgørende for vores eksistens er, at vi behandler hinanden, vores kunder og vores kunders kunder, som vi selv ønsker at blive behandlet. Derfor tager vi hånd om dine behov, som var de vores egne, og vi indgår i et tæt parløb med dig i planlægningen og udførelsen af dine telefoniske opgaver. Vi sætter en dyd i at matche dine opgaver med de rigtige medarbejdere og arbejder hele tiden med begreber som loyalitet, kvalitet og etik – både hos vores kunder og vores medarbejdere. Således har vi naturligvis også udarbejdet en omfattende privatlivspolitik.

En inspirerende arbejdsplads

Vi ønsker at tilbyde en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder føler sig økonomisk anerkendt, oplever et stærkt socialt netværk, og en virksomhed, der ønsker at investere i udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.

Vores værdier

The Call Company består af mennesker, handler om mennesker, og vores primære produkt er kommunikation mellem mennesker. Vi er derfor en virksomhed, der omfavner forskellighed, men stadig har en fælles retning og samme grundlag for tilgangen til arbejdet.

Direktionen har en tillidsbaseret & situationsbestemt ledelsesstil, hvorfor vi ønsker at fremme en proaktiv selvledelse i hele organisationen, som også betyder, at den enkelte medarbejder tager og får ansvar for egen udvikling i samarbejde med nærmeste leder.

Hvor bor vi?

Vi tror på, at de fysiske rammer for vores arbejdsplads hænger uløseligt sammen med vores medarbejderes humør og trivsel, som er altafgørende for vores - og ikke mindst vores kunders - succes.

Når I kommer på besøg hos vores callcenter, vil I derfor blive mødt af store lyse lokaler i hjertet af Aarhus ved Rutebilstationen, hvor en ung og pulserende kultur har indtaget en gammel DSB bygning fra 1926. I perioden 2003-2015 har huset været mere eller mindre ubenyttet og har været en grå og kedelig facade i det århusianske bybillede – indtil den dag vi flyttede ind i december 2015.

Vi er helt utroligt glade for at have fået disse fantastiske rammer, hvor der er højt til loftet og plads til at huse vores mangfoldighed på kunde- og medarbejdersiden. Derudover er vi helt forelskede i bygningens originale historie og fremtoning med trægulve og tilmurede åbninger, som ikke kan andet end at opildne til inspiration i hverdagen. Med adressen Ny Banegårdsgade 48 har vi hermed de absolut bedste betingelser for at hæve barren for nuværende og fremtidige kunders salgs- og kommunikationsopgaver.

 

Tag på en virtuel rundvisning i vores hus