Job - The Call Company

Job

Job

Hvordan er det at arbejde hos The Call Company?

Du har sikkert hørt alle fordommene omkring telemarketing. At man kun får løn, hvis man laver et salg; at man bliver pisket dagen lang; at man kun får sure kunder i røret, og mange flere ting. Vi underkender ikke, at jobbet til tider kan være rigtig hårdt. Når det er sagt, er det meget vigtigt for os at fortælle dig, at virkeligheden hos The Call Company er en helt anden end fordommene.

Sagen er nemlig, at du får så mange gode ting med i rygsækken af både latter, personlig udvikling og kommunikative kompetencer, ved at arbejde hos The Call Company. Derudover vil vi vove at påstå, at det er en af byens mest fleksible og sociale arbejdspladser, hvor forskellighed værdsættes og trivsel prioriteres højere end noget andet.

Tænker du allerede ”Det lyder lige som en arbejdsplads for mig”, kan du nemt og hurtigt søge et af vores ledige jobs nedenfor.

Ledige jobs

Uden for arbejdet

Billeder siger mere end ord, så i stedet for at fortælle dig, hvor hyggeligt vi har det uden for arbejdet, har vi samlet et lille billedgalleri fra sommerfesten 2016, så du selv kan danne dig et indtryk.

Vil du med til næste fest?

Det siger medarbejderne

"Der er plads til alle slags mennesker og kulturer, og så er sammenholdet helt fantastisk. Derudover driver det mig at nå mine målsætninger. Man kan vel kalde det at jagte successen i form af salg."

Pedram Arabi Esfahani

Det siger medarbejderne

"Der er et super godt fællesskab både på og uden for arbejdet. Vi spiller og hygger mellem opkaldene og der er en positiv stemning, hvor folk er glade på andres vegne, hvis de klarer det godt. Og så samles vi tit uden for arbejdet – især til fredagsbar på Thorkilds."

Frederik Tranemose

Det siger medarbejderne

"Selvom jeg er fleksjobber føler jeg mig på lige fod med alle andre, og det betyder rigtig meget for mig. Man kan være den, man er og får ros, coaching og opbakning til at blive en bedre sælger."

Berit Hammershøy Andersen

Det siger medarbejderne

"Det er en spændende arbejdsplads med en masse fede mennesker og en god lokation lige i hjertet af Århus med lækre faciliteter. Man sidder ikke bare i en lukket bås, hvor man ikke kan snakke med hinanden. Lokalerne er store og åbne, der er hæve/sænke borde, og vigtigst af alt – der er al den gratis kaffe, the og kakao, man kan drikke."

Søren Skov Eriksen

Det siger medarbejderne

"Jeg blev så positivt overrasket over stedet og branchen generelt, da jeg begyndte. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men folk er bare så søde til at hjælpe hinanden og til at være sociale. Og så er der meget fokus på gode briefinger og hjælp fra coaches til at udvikle sig."

Dorthe Laugesen

Det siger medarbejderne

"Det er et sted, hvor der er mange andre unge mennesker, og hvor der sker en masse sociale arrangementer. Jeg ser det også som et sted, hvor man kan udvikle sig selv og prøve grænser af. Jeg har ikke været her så længe, men allerede nu er jeg blevet mere social og mere imødekommende over for mennesker. Man kan ligefrem sige, at jeg er blevet bedre til at snakke."

Sofie Krogh Stautz

Det siger medarbejderne

"Ledelsen er utrolig tæt på én og arbejder konstant på at dygtiggøre og udvikle os agenter. Jeg har lært utrolig meget inden for salg og formidling, og er blevet udfordret på det, for det er ikke bare at læse op fra et manuskript – og så er kollegerne de bedste."

Lars Petrat-Meyer

Det siger medarbejderne

"Det fedeste ved arbejdet er det sociale med konkurrencer og sjove aktiviteter i løbet af dagene. Og så kan jeg godt lide at snakke med søde kunder og få nogle gode samtaler med dem. Jeg havde troet, at der var flere, der blev sure, når man ringede i forhold til, hvad jeg havde hørt om at være telefonsælger."

Ida Marie Lindemark Lervad

Det siger medarbejderne

"Man skulle umiddelbart tro at dagene var ens, men det er slet ikke tilfældet. Arbejdet er meget omskifteligt, og der er ikke to dage, der ligner hinanden. Med en masse fællesaktiviteter formår vores coaches at gøre det til noget andet end bare at sidde og ringe ud – og det skaber et godt socialt sammenhold."

Frederik Føns Bendix

Det siger medarbejderne

"Selvom man selv sidder og ringer ud, sidder man ikke alene. Der er hele tiden nogle at snakke og hygge med. I forhold til selve arbejdet bliver jeg utrolig motiveret af at nå mine mål og få en god provision. Det er fedt. Og så sætter jeg altså bare stor pris på den gode mad, man får til frokost eller til aftensmad."

Adam Aagaard Rytter

Det siger medarbejderne

"Jeg har selv oplevet en stor personlig udvikling, og det skyldes mine kolleger og coaches. Det er et sted, hvor man rigtig hurtigt kommer ind på livet af hinanden, og hvor alle ens kolleger er så glade og hjælpsomme. Derudover er jeg omringet af dygtige cocahes, der hele tiden formår at flytte mig og lytte til mig, når jeg har noget på hjerte."

Felishia Mahendran

Det siger medarbejderne

"Jeg har kun været her i 2 uger, men har allerede rykket mig meget på salgsfronten. De er gode til at tage hånd om én og lære fra sig her. Det var de ikke ved de andre telemarketingbureauer, jeg har været."

Nashad Ahmed Issa

Det siger medarbejderne

"Udover at jeg sidder med fundraising, så er det helt klart kollegerne og sammenholdet, der er det bedste ved at arbejde her. Og så er telemarketing slet ikke så farligt, som det lyder – især ikke hvis man har dygtige coaches til at hjælpe én. Nu har jeg prøvet et andet telemarketingbureau inden det her, og der var det noget helt andet. Der var ikke plads til forskelligheder, og der var ingen coaching i de 3 uger, jeg var der. Det er i hvert fald ikke tilfældet her."

Olivia Fridahl Willman

Det siger medarbejderne

"Først og fremmest, er det en rigtig god måde at få et netværk i Århus, hvis man er tilflytter. Derudover er det spændende og lærerigt. Jeg har fået utrolig mange salgskundskaber og grundlæggende viden om, hvordan man bliver en god sælger over telefonen. Og det er altså ikke det samme som, for eksempel, at stå i butik. Du kan ikke bruge dit kropssprog, så du bliver nødt til at bruge din stemme til at udvise entusiasme osv."

Maja Panduro Mikkelsen

Det siger medarbejderne

"Arbejdet kan nogle gange være lidt hårdt, men så er det fedt med så mange små pauser ind i mellem, så man lige kan lade batterierne op igen. På samme måde er der en god fleksibilitet, hvis man lige har brug for en fridag. Og så er der en frihed til at spille spil eller snakke med sine kolleger mellem opkaldene, så der er stor fokus på det sociale, hvilket jeg synes er fedt."

Benjamin Knudsen Ghobadi
Load More
Til toppen