Loyalitetsprogram - The Call Company - The Call Company
Loyalitetsprogram

Loyalitetsprogram

Et loyalitetsprogram hos os består af fire byggesten, der kan fungere sammen såvel som hver for sig. Tanken er, at vi gennem analyse og telefonisk bearbejdning kan ramme dine kundeemner rettidigt i forhold til deres loyalitetsbarometer. Er deres loyalitet faldende, skal de påvirkes for at sikre, at kundeforholdet fortsætter, og kundens levetid i din virksomhed bliver så lang som mulig. Filosofien er, at det koster meget mere at skaffe en ny kunde, end det koster at beholde dem, man allerede har.

Kundeloyalitet skaber succes

Et succesfuldt loyalitetsprogram er bygget op af flere dele, der komplimenterer hinanden i arbejdet med at fastholde kundens interesse for din virksomhed og konstant forfine billedet af kundens behov og interesser. Kundeloyalitet er afgørende for at drive en rentabel forretning. Metoderne er mange og udbyderne endnu flere. Hos The Call Company går vi i tæt dialog med din virksomhed omkring hvilke ønsker og ideer du har, og hvilke udfordringer du står overfor. Ud fra denne indsigt tilrettelægger vi netop dit kundeloyalitetsprogram med afprøvede metoder, som vi ved bærer frugt.

Nedenfor er de fire byggesten i et loyalitetsprogram illustreret, der som nævnt kan fungere enten sammen eller hver for sig.

Hvis dette giver stof til eftertanke, og din virksomhed er interesseret i at forbedre kundeloyaliteten, så tøv ikke med at give os et kald. Vi er altid klar til at gå i dialog om hvilke muligheder, vi har for at hjælpe din forretning videre.

Ring og hør hvordan vi kan hjælpe dig

4 byggesten i et loyalitetsprogram

Velkomstopkald

Et velkomstopkald gives til kunden umiddelbart efter, de er blevet kunde. Opkaldet har udelukkende til formål at være servicerende og oplysende, så kunden føler sig velkommen. Selvom formålet er simpelt, ved vi af erfaring, at denne indledende kontakt er afgørende for at etablere en vedvarende kundeloyalitet.

Serviceopkald

Et serviceopkald rettes mod kunden efter en længere periode. Kaldet har til formål at oplyse samt skabe et indirekte potentiale for mersalg. Det er således en oplagt mulighed for at oplyse kunden om nye koncepter eller tiltag, som jeres virksomhed har gjort. Dette er med til at afføde en følelse af inddragelse hos kunden.

Fastholdelse

Her har vi at gøre med en nøje udvalgt målgruppe, der er i fare for at opsige sit engagement grundet f.eks. en dårlig oplevelse, et bedre tilbud eller bare et manglende behov. Opgaven er derfor at indlede en dialog med kunden, der reetablerer forholdet.

Winback

Et winback bliver aktuelt i det øjeblik kunden stopper, og forholdet skal genetableres. Her er fokus på at få afdækket, hvad der fik kunden til at stoppe, samt om der er noget, du kan gøre for at vinde kunden tilbage igen. Dette gør vi for at forfine hele loyalitetsprogrammet og få mere indsigt.